Rock’n roll agency for begyndere: I dag passerede jeg på cykel en koncertplakat, der som hovednavn promoverede et band, jeg aldrig havde hørt om, men hvis navn ikke desto mindre vandrede ind i mit hoved som et poetisk smådyr:
Lis er stille.
Man kan lige nå at undre sig, mumle det højt for sig selv, lade tiøren falde, smile til bandet for at lege med udtalen og for at træffe en sjov retorisk beslutning. Og så - kan man huske dem til en anden gang.
(Poetiske smådyr er Jørgen Fafners udtryk; måske kan nogen levere en nøjagtig reference.)
katrine
sjust
christinei
Nadja
3 comments
Comments feed for this article
11. marts 2008 at 22:06 pm
Nadja
Poetiske smådyr… fantastisk begreb, der af uvisse årsager er undsluppet mig under retorikuddannelsen, men som jeg straks tager til mig! Og det er virkeligheden måske også noget af det, der er så inspirerende ved at være i udlandet (som jeg fx lige nu er det i New York) at man konstant overhører nye begreber og udtryk, der kræver at ti-øren falder. Og man bliver så glad, når den gør det – og kravler det lille poetiske dyr videre rundt i hjernevindingerne og skaber nye ideer, begreber og formuleringer derinde. Tak Christine!
13. marts 2008 at 13:46 pm
Christine
Selv tak. Tag endelig noter, når ti-ørerne falder; med tiden kunne ‘Poetiske smådyr’ udvikle sig til en fin dokumentarserie i taletanken. (Jeg tror bestemt, udtrykket skal findes et sted i Fafners ‘Digt og form’, men nu her ved gennembladring kunne jeg faktisk ikke lige genfinde dem.)
14. marts 2008 at 8:57 am
Katrine
U2. Rock’n roll agency og poetisk smådyr, vokset op til str XL.