Når man træder ud af universitetet og ind i erhvervslivet (forstået i skrivende stund som det at arbejde i produktorienterede organisationer hvor målet er konkrete målbare resultater og økonomisk rentable processer i modsætning til …?, men den overvejelse er værd et indlæg ved lejlighed) møder man også en ny genre med et helt nyt sprog. Jeg taler naturligvis om UI, Udviklingsindustrien.

Man kan med et snuptag inddele genren i to subgenrer: UDS og UDA. Udvikl Dig Selv og Udvikl Andre.

I denne omgang skal vi beskæftige os med UDS. (Og jeg skal indlede med en apologi: Jeg er en sucker efter både UDS og UDA. Men guderne skal vide at der er behov for at kaste lidt mudder efter de højglanspolerede koncepter).

Grundlaget for UDS er at problematiske situationer skal løses ved at individet forandrer sin selvforståelse og sine handlinger – sin måde at være i verden på. Hvis du er stresset, skal du på stresskursus eller tidsstyringsworkshop. På en af mine tidligere arbejdspladser ansøgte en ensom kvindelig sekretær, den eneste admistrative medarbejder i en dårligt fungerende afdeling fuld af teknikmænd, om at komme på et kursus i NLP Selvledelse, et eksempel på “problemet er mit eget” så stærkt at jeg stadig får helt ondt i maven over at tænke på det.

Hvis du savner arbejdsglæde, skal du tage et personligt valg om dit arbejde, et synspunkt som den selvbestaltede Chief Happiness Officer Alexander Kjerulf udmærket slår på tromme for. Og det lyder da også fint og fornuftigt. På Alexanders hjemmeside kan man for eksempel læse om et nyligt afholdt ‘gig’ med titlen Personlig Innovation – Forny Dig Selv.

Her kommer vi til sagens kerne. Versalerne. Selv de mest lødige og fagligt velfunderede udviklingsmetoder bliver udstyret med store bogstaver. Mindful Living, der er en form for meditation baseret på opmærksomhed udviklet af en amerikansk læge ved University of Massachusetts Medical Centre, Jon Kabat-Zinn, er et fantastisk eksempel. Kliniske studier viser at Mindful Living som metode er stressreducerende, og der er indikation på at den relativt simple og værktøjsagtige meditationsform kan have fysiologiske virkninger, blandt andet styrkelse af immunforsvaret.

At begynde hvert ord i en metode (eller en overskrift) med stort er naturligvis en anglicisme, eller rettere, en amerikanisme. Såddangørmanbarederovre. Forny Dig Selv. Som indædt skandinav må jeg bare sige: La vær!

Hvorfor? Fordi Forny Dig Selv ikke efterlader muligheden for at man bare kunne forny sig selv en lille smule eller en lille smule selvstændigt. Vi taler med store bogstaver her, makker, hvis ikke du lytter, er du tydeligvis både dum og ikke interesseret i at Forny Dig Selv. Mindful Living – vær med eller du kan lisså godt lægge dig ned og dø. Der er Living og living, og vi ved godt hvad der er det bedste.

Versalerne er hypernormative. Versalvarianterne af UDS-metoderne bliver ophøjet til idiotsikre brugsanvisninger uden tvivl og blottelse. Start ved trin 1, og så skal du bare se løjer. Det er ikke bare at love for meget, det er også at gøre folk til kvæg, hvilket (glem ikke at jeg er glad kunde i biksen) sjældent er intentionen.

En interessant skandinavisk variant er Positiv psykologi. Her er vi nede på kun en versal. Sara Zobel Kølpin (som jeg senest så træffe et voldsomt svært valg mellem stribet og mønstret sofabetræk til en dillion kroner per meter i et TV 2-program De Rige og Kendtes Fucking Livsstilsboliger, eller hed det noget andet?) har fornylig udgivet en bog med titlen Lev dig lykkelig – med positiv psykologi. Gudsketak og lov for Gyldendal. Her har man agtværdigvis ordentlige standarder og korrekturlæsere, så Kølpin er sluppet lidt heldigere ud af versalfælden.

Forklaringen er naturligvis alliterationen. Som i Mindful Living er Positiv psykologi amerikansk, udviklet af “den amerikanske psykologiprofessor, ph.d. Martin Seligman,” som det hedder på hjemmesiden for  Lykkeklinikken (jo!). Kølpin og kumpaner kan læne sig op af alliterationens evne til at sammenknytte to neutrale begreber til en betydningstung helhed. Versaler ikke nødvendige: Vi forstår. (I øvrigt kan ikke alle modstå fristelsen for de store bogstaver, se fx BT’s artikel om Kølpin som linket ovenfor fører til).

Indholdet i UDS’ernes Store Sandheder er som regel konstruktivt og brugbart på det personlige plan (det organisatoriske tager vi senere), også når det er med til at betale for milanesisk livsstilssofabetræk i liebhaverboliger. Men formen – adr.