Her følger en række overvejelser over rimeligheden i at gøre journalistik til et mandekor fuld af bandeord:

Det er redaktionen nedenfor, der overvejer at satse på gentagelse som retorisk figur, men tøver (“Isn’t there a certain danger in that … ? That by repeating a despicable word we might help make it part of the national vocabulary?”) - og vælger at satse på fortielse i stedet:

 

 

PS: Er der nogen, der kan foreslå et mere rammende udtryk end “bandeord”? Bandeord forekommer mig at være den slags, man bruger, når man har slået sin lilletå ind i sofabordet og bander for sig selv. Men når de er krænkende, rettet mod andre, hvad hedder de så?