På min daglige spadseretur til og fra stationen passerer jeg et vindue hvori der hænger et klistermærke fra en lokal interesseorganisation. ”Provinskøbing Handelsstandsforening. Vi kører ikke på frihjul.” Og det kan man vel godt kalde for billedsprog med basisbudskab. En syrlig bemærkning ophøjet til værdigrundlag.

 

Som intetanende forbipasserende fornemmer man bitterhed og magtkamp. Der er en historie her. En gang har nogen budt de juleglade kunder velkommen i butikken uden at fortælle at de elektriske guldstjerner og plasticgranguirlanderne er bekostet af nabobutikkerne Bog & Dimser og Tøj til Små og Store – og alle de andre ikke-frihjulskørende medlemmer af handelsstandsforeningen. Julehyggen er sponsoreret af de andre.

 

Og den slags kan man jo gøre helt ustraffet. Det synes de ikke er fair i Handelsstandsforeningen. Snylterne skal ikke slippe af sted med det – og her må de gribe til retorikken, for juraen kommer dem ikke til hjælp.

 

Det er interessant. Mindst lige så retorisk interessant er den menneskelige tilbøjelighed til at definere sig selv i modsætning til noget andet. Dette ’andet’ er som regel ’de andre’. Og de andre er som regel dumme. De andre kører på frihjul, de fornægter demokratiske idealer, skider på ligestillingen og ytringsfriheden og så meget meget videre.

 

Men denne topos findes også i en mere raffineret og på overfladen kedeligere variant. I Provinskøbing Kommune er man nemlig stærkt decentraliserede, syns man selv. Decentralisering defineres som det at så mange beslutninger som muligt er lagt ud til den enkelte leder, på den enkelte arbejdsplads eller institution i kommunen. Decentralisering er med andre ord det modsatte af en central styring.

 

Men hermed får man også sagt at der findes en central. Og at det er centralen der definerer magten – resten er blot det der ligger uden for os, altså os her i centralen. Prøv at sige til et fireårigt barn at han ikke skal røre ved sin næse eller kigge på fjernsynet lige nu. Hånden ryger op og blikket skifter på et splitsekund. Decentralisering. Hvor er centralen og hvad laver de? Det må i hvert fald være noget vigtigt.

 

Hvilket minder mig om autonome demonstrationer foran Christiansborg. Bare ved at stå der og råbe Ned med systemet, udgør en anerkendelse af systemet. Og så kan man ikke køre på frihjul, selv om man prøver.