Elisabeth Hoff-Clausens ph.d.-afhandling om Online ethos er netop udkommet i redigeret form på forlaget Samfundslitteratur. Det handler om ethos - bemærk, at det klassiske -h- er bevaret - via tre retorikkritiske casestudier af karakterfremstillingen på politikeres kampagnesites, personlige weblogs og på Wikipedia:
Casestudierne viser, hvordan afsendertroværdighed realiseres i netstedernes design som miljøer for interaktion, og at online ethos ikke så meget synes at være et spørgsmål om, hvem vi finder pålidelig og tror på deres ord – det er mere om, hvis selskab vi synes om og finder bemyndigende.

2 comments
Comments feed for this article
23. november 2008 at 17:36 pm
christinei
Hvor jeg ville hen ved at pege på ‘det klassiske -h-’ i “ethos” ovenfor:
Jeg har bemærket, at ordet i stigende grad bliver stavet uden h, og opfatter det som en mainstreaming af begrebet: Hvis patos, hvorfor så ikke etos? At bruge ‘h’-et kan til gengæld være en måde at signalere, at her er tale om ethos som fagterm. Eller hvad?
24. november 2008 at 20:17 pm
Endnu en retorikmonografi « Taletank
[...] 2008 in retorik, topik | by sjust Jonas Gabrielsens bearbejdede ph.d.-afhandling er lige som Elisabeth Hoff-Clausens udkommet i bogform – i dette tilfælde på Retorikforlaget. Det er intet tilfælde, at [...]