Der begynder at tegne sig et mønster: ikke bare har jeg efterhånden hørt mig selv sige ovenstående sætning og variationer heraf mange gange, jeg har også hørt den fra en del forskellige samtalepartnere. Og hvordan kan det nu være? Jeg og de øvrige kritikere burde ellers være lige i målgruppen, og der er jo også mange enkeltstående artikler, der tiltaler os, men alligevel stritter vi imod tillægget som sådan.
Er der en generel skepsis, eller er det en tilfældighed, at jeg lige har mødt et par stykker, der deler mine forbehold, og hvis det første er tilfældet, hvad er så årsagen?
Her er mit bud på en forklaring: tillægget skal være bredt og dække alle ideer fra astroide til zeugma, og det betyder selvfølgelig, at der vil være en del specifikke artikler, der ikke fanger den enkelte læsers interesse. Problemet er derfor ikke det varierede indhold, men snarere den ujævne form. I Ideer finder man både artikler skrevet af WAs journalister, af forskere og af formidlere fra diverse museer. WA-journalisternes artikler spænder fra interviews, der nærmer sig mikrofonholderi, til meget kritiske analyser/kommentarer. Blandt de artikler, der er skrevet af forskere/formidlere, er der både nogle om specifikke og komplicerede udviklinger inden for et felt og brede, enkle introduktioner til hele områder – og alt der i mellem. Udover disse artikler, der på trods af deres store indbyrdes forskelligheder alle hører til i genren vidensformidling, finder man anmeldelser, som vel lige så godt kunne stå i Bøger, og man finder artikler, der er tættere på kultur- end på vidensformidling, og vel derfor burde stå i Kultur. Alt i alt en rodebunke, altså.
Det ville efter min mening være en stor styrke, hvis der var en klarere linje i Ideer. Dermed ikke være sagt, at Ideer kun skal rumme egentlige vidensformidlende artikler, eller at tillægget udelukkende skal skrives af en forfattergruppe. Der skal som nævnt være en stor spændvidde i stoffet, men det ville være en fordel, hvis man kunne se en samlet - ja – ide med tillægget.
Oplever/vurderer andre også Ideer sådan, eller er der alternative – og måske mere almindelige – holdninger til tillægget?

6 comments
Comments feed for this article
23. november 2008 at 15:43 pm
schjelde
Bum bum – jeg synes det er sjovt, aldrig helt at vide hvad der kommer i Ideer – det er sådan et tillæg jeg læser i bidder, indimellem de andre sektioner i løbet af ugen. Bogtillæget ved man hvad er, det samme med kultur, men Ideer er mit Kinderæg; spænding, overraskelse og…
23. november 2008 at 16:18 pm
christinei
Jeg savner også et mønster, et redaktionel profil, selvom jeg ikke desto mindre følger henvisningerne fra forsiden me djævne mellemrum.
Ideers for-fætter i Weekendavisen må være klummen ‘Polyhistor’, som ofte var et regulært resume af en fagbog, de forskellige skribenter, bl.a. i hvert fald Anne Knudsen, på mere eller mindre tilfældig vis lige havde læst. Emnet var ofte kuriøst og engang imellem interessant. Ligesom ‘Ideer’ og kinderæg, jep.
Polyhistoren, det ‘mangkyndige’ menneske, der kan konversere dygtigt om mange fag og videnskaber, er en lidt gammeldags figur, der formentlig harmonerer udmærket med WA+læseres selvforståelse. Men som også ER lidt gammeldags – og derfor måske alligevel rammer lidt skævt.
Meget betegnende linker det ganske korte ‘polyhistor’-opslag på da.wikipedia.org til det endnu kortere opslag ‘videnskabsmænd’, der er illustreret med et tegneseriebillede af “the mad scientist”, strithåret & verdensfjern, en figur, der til forveksling ligner hovedpersonen i Ideers stribe “Kloge hoveder”.
Og jeg synes egentlig ikke, at den appel til latter rettet imod ‘kloge hoveder’ egner sig godt til hverken WA eller Ide-tillægget. Den tager afstand, ryster på hovedet af ‘nørder’ på en ret stereotyp facon, og det er en af grundene til, at jeg personligt finder tillægget lidt kikset.
23. november 2008 at 21:15 pm
sjust
@ schjelde, jeg er på den ene side enig; det er også sådan, jeg læser tillægget, når ellers mit moderskab tillader det (http://taletank.wordpress.com/2008/03/16/en-mor-blir-til/). Og jeg finder også for det meste nogle interessant bidder.
På den anden side irriterer det mig, at jeg ikke ved, hvad jeg kan forvente, og der er rigtigt mange artikler, jeg begynder på, som jeg ikke får læst færdig – selvfølgelig tit fordi emnet ikke fanger mig, men mindst lige så ofte, fordi jeg står af på formen.
Altså, det er ikke fordi jeg forventer at blive oplyst, underholdt og overbevist back-to-back, men jeg mener, at Ideer har potentiale til at være mere end et Kinderæg. Jeg har desuden en snigende fornemmelse af, at WAs ambitioner på tillægggets vegne også er større end som så, men måske tager jeg fejl – måske er Ideer bare der, hvor de placerer alt det, der ikke rigtigt passer ind i de andre sektioner?
24. november 2008 at 9:26 am
sjust
@christinei, ideen om at tage toppen af den videnskabelige selvhøjtidelighed med lidt humor er efter min mening god, men “Kloge hoveder” har en selvpåført negativ constraint ved altid at skulle relatere sig til en bestemt artikel. Tag for eksempel denne uges stribe: lopper truer citrusplanter, men parasitter truer lopper – øeh, ha, ha?
25. november 2008 at 8:46 am
christinei
@sjusttilschelde: Det er blandingen af journalistik og faglig formidling og videreformidling, der får forventningsstyringen til at glippe, tror jeg, men ikke på en facon, der ikke ville kunne løses ved at redigere strammere, fx bruge fastere rubrikker med genkendelige artikeltyper og skribentrollefordeling fra uge til uge.
(Måske er Ideer også kandidat til AA? http://taletank.wordpress.com/2008/11/11/aa-anonyme-antologier/)
25. november 2008 at 9:09 am
christinei
@”- øeh, ha, ha?” Netop