Måske er jeg slet ikke dansk. Jeg hylede i hvert fald. Hvilket måske kan undskyldes med at den retoriske situation er moden i hele den vestlige verden: jeg er klar, det handler også om mig. Og så med fremførelsen, det at han bærer både de store ord og de små ord frem med hele kroppen, intonation, stemme, følelser, kontrol.

Hvad synes I?