Sine spørger: Og hey, hvad var det lige der skete med edsaflæggelsen?
Det var Chief Justice John Roberts der fejlciterede eden, som lyder sådan her:
“I do solemnly swear (or affirm) that I will faithfully execute the office of President of the United States, and will to the best of my ability, preserve, protect and defend the Constitution of the United States.”
Jeg har fundet denne transskription af ordvekslingen:
ROBERTS: Are you prepared to take the oath, Senator?
OBAMA: I am.
ROBERTS: I, Barack Hussein Obama…
OBAMA: I, Barack…
ROBERTS: … do solemnly swear…
OBAMA: I, Barack Hussein Obama, do solemnly swear…
ROBERTS: … that I will execute the office of president to the United States faithfully…
OBAMA: … that I will execute…
ROBERTS: … faithfully the office of president of the United States…
OBAMA: … the office of president of the United States faithfully…
ROBERTS: … and will to the best of my ability…
OBAMA: … and will to the best of my ability…
ROBERTS: … preserve, protect and defend the Constitution of the United States.
OBAMA: … preserve, protect and defend the Constitution of the United States.
ROBERTS: So help you God?
OBAMA: So help me God.
ROBERTS: Congratulations, Mr. President.”
Det så sådan her ud:
Jeg har set et enkelt bud på konspirationsteorien Republikaneren Roberts gjorde det med vilje. Men hvis man ser smilene i baggrunden, og Obamas eget, synes jeg at det bliver klart at det har en for retorikere (og de fleste frivillige og ufrivillige lejlighedstalere mfl.) velkendt årsag: nervøsitet. Dejlig menneskeligt, egentligt, både kiks og smil. Og et øjeblik der helt sikkert går over i historien.
Og nu bliver jeg så nysgerrig. Hvad mente de mon om den sag på Facebook? Jeg var alene hjemme (eller, man kan ikke rigtig få et socialt fællesskab om en kikset edsaflæggelse med en fireårig) – og savnede nogen at gispe sammen med!
katrine
sjust
christinei
Nadja
4 comments
Comments feed for this article
21. januar 2009 at 23:20 pm
Fru Green
Jeg kan ikke byde ind med hvordan reaktionen var på Facebook i det øjeblik. Jeg vil blot tilføje en iagttagelse: Hvis man ser øjeblikkene lige før edsaflæggelsen virker det også som om det kommer bag på eller fremkalder smil at der skal lægges en skammel til rette. Måske bliver koncentrationen ødelagt allerede her … at det så alt sammen sker med et smil på læben løsner kun op på situationen efter min mening.
22. januar 2009 at 6:33 am
katrine
Godt set, Fru Green! I virkeligheden burde man jo netop undre sig over alle de gange den slags går helt glat – nervøsitetetsfaktoren er jo helt oppe at ringe når hele verden kigger på. Til gengæld er forberedelsen det også. Men jeg har det nu vældig godt med at der er ridser i perfektionismen.
26. januar 2009 at 11:56 am
christinei
Som bekendt gentog de edsaflæggelsen for en ordens skyld og leverede, som en kollega taknemmeligt konstaterede, et illustrativt aktuelt eksempel på en talehandling, hvor en række vellykkethedsbetingelser måske, men måske egentlig ikke skulle være opfyldt til punkt og prikke for at talehandlingen var gyldig. Risikoen var i hvert fald ikke værd at løbe.
27. januar 2009 at 14:07 pm
Nervøsitet fremmer troværdigheden « Taletank
[...] går op i sagen, og får dem til at virke så dejligt ægte. Katrine værdsætter, at der er ridser i Obamas perfektionisme, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret: “jeg-er-jo-kun-et-menneske”-personaen er [...]