Jeg lærte to nye udtryk på boligmarkedsretorikkonferencen på CBS i tirsdags: credit crunch og cultural cringe. Det var Deirdre McCloskey, der talte om (og i øvrigt fordømte) cultural cringe, da hun fortalte en anekdote om en mand, der havde indledt en samtale med at sige: ”I am just a banker, but…”

Der er altså tale om en excusatio a la Nu er jeg jo ingen taler… Blot er den ophævet til at gælde ikke bare ens retoriske begavelse, men selve ens professionelle og/eller personlige profil.

Cultural cringe er, så vidt jeg forstår, et mindreværdskompleks, der kommer til udtryk, når man koket eller reelt påpeger sin egen relative mangelfuldhed ved selve det at være fx provinsbo, ikke-akademiker, sælger, younameit.

Og siden tirsdag har jeg lagt mærke til cringing i alle mulige sammenhænge. Senest i UgeAvisen Odense, hvor den faste side ”5 minutter med de kendte” springer i øjnene med en titel, der synes at sige: Vi-ved-det-godt!-I-er-kendte-og-vi-er-snarere-lidt-snollede. Både den kendte og læserne forsikres om, at journalisten kender sin plads i provinsen og kun ulejliger interviewpersonen for en kort bemærkning. Andet ville være upassende.

Umiddelbart syntes jeg, at denne ‘5 minutter’-titel var et hårrejsende eksempel på ufrugtbar provinsiel ydmyghed, som man – ikke mindst som journalist! – burde sætte sig ud over.

Men – nu kommer jeg jo selv fra Odense og har engang været med til at lave en voxpop-artikel til et stolt gymnasieblad, HIP, hvor vi spurgte de lokale lærere: ”Har du nogensinde mødt en kendt?”

Bemærk det der med ”nogensinde”, som ville have været en utænkelig formulering i en bare lidt større by. Men i Odense var det kulturelt og statistisk set velplaceret, hvilket viste sig ved, at alle adspurgte faktisk havde ét klart svar parat. Ingen havde en vifte af episoder at vælge imellem, men typisk simpelthen én, de meget gerne fortalte om:

’Ja! Jeg har engang mødt Allan Simonsen på herretoilettet på Storebæltsfærgen.’

Nu overvejer jeg, om ikke UgeAvisens ”5 minutter med de kendte” faktisk kan være udtryk for en stolt og nøje afmålt interesse for de kendte: ‘Jo, vi er nysgerrige – men altså kun lidt! Det er meget skægt at tisse side om side på færgen eller sludre i 5 minutter, men vi vil faktisk helst være fri for at lære kendte folk at kende. De lever på andre og langt mere uigennemskuelige præmisser, end vi gør. De tilhører en anden sfære, og sådan kan vi faktisk bedst lide det…’ – ?