God ide at have dækning af debatmøder på en fast plads i avisen. Rigtig god ide at lave informative, stemningsmættede reportager derfra. Dejligt for i hvert fald udvalgte deltagere at blive citeret og få luftet deres ideer og holdninger i et landsdækkende dagblad.

Men dækning af den slags er en svær kunst. Der synes nemlig at være noget komisk ved folk uden en etableret offentlig talerposition, der ikke desto mindre lufter deres holdninger offentligt, (ligesom der fx også kan være det ved nn læserbrevskribent fra nn vej i nn provinsby). Og denne komiske dimension ved ukendte tilstedeværende, der tager ordet, er fristende for en journalist med veletableret retorisk handlekraft at fremhæve.

Det er Kasper Ly Netterstrøm, der på bagsiden af Politikens Debatsektion i dag dækker et debatmøde hos Internationale Socialister, hvor der er sat fokus på, “hvordan man som socialist forholder sig til skyderierne på Nørrebro.” Aftenens oplægholder Charlie Lywood synes at få fint loyal dækning af sit oplæg, hvor han bl.a. fremhæver uddannelse som “den stærkeste faktor for, om folk bliver kriminelle”; taler om at “ændre den sprogbrug, som fastholder diskriminationen af invandrere” og lufter tanken om at “eksperimentere med demokratiske valg af betjente for at sikre lokalforankring.” Lywood præsenteres indledningsvis ved navn og titel: kriminolog og SSP-konsulent.

Da Lywood sætter sig, begynder den lettere underholdning, hvor spørgsmål fra salen bliver gengivet. Det bliver de også og i flere tilfælde ved direkte citat, men det bliver i mine øjne fatalt, at spørgerne ikke selv sørger for at præsentere sig ved navn og/eller som fx lokal beboer, aktivist, politiker, studerende, sygeplejerske, et eller andet.

For i stedet bliver det til: 

“En mand med hestehale og piercing i læben spørger…” / “En fyr med grønne briller og nasal stemmeføring vil vide…” / “En lyshåret pige i sort netundertrøje er chokeret…”

Faktisk var det det med den “nasale stemmeføring”, der fik mig op på mærkerne. Hvad tjener den detalje - i tilfældig kombination med ”grønne briller” - til at markere andet end journalistens mildt ironiske distance, som læseren antages at dele, og som tager brodden af den ytring, der citeres?

Det er vigtigt at præsentere sig! Dels for at hævde den autoritet, man har som medborger, og som er langt mere værd end rollen som en-eller-anden tilfældig type med aparte briller, dels for også at afgrænse den autoritet og afværge evt. ironisk hovedrysten ved at understrege, at nej, jeg tror faktisk ikke jeg er statsminister! bare fordi jeg tager ordet og deltager i en offentlig debat.