Det er nok lidt let at sige, at Obama markerer en behørig, professionel distance til sin egen retorik og dermed både engagerer sit retoriske publikum og sætter dem fri. Fx finder amerikanske studerende anledning til at kigge ned i lommen på Obama og belære ‘Ashton and his celebrity pals’ om kollektiv handlekraft og aktivt medborgerskab (‘nej, nej, det er faktisk ikke meningen, at man ligefrem skal underkaste sig præsidenten’):

(film fundet via Verden fra min altan)