New York Times online har en fantastisk feature for retorikere og andre tale-freaks. Se Obamas tale til kongressen om reform af det amerikanske sundhedsvæsen, holdt i går, d. 9. september 2009. Talen ligger som videoklip i sin fulde længde, og transskriptionen kører løbende ved siden af, inddelt i afsnit med tidsmarkeringer. Foroven kører en tidslinje over talens indholdselementer. Et faneblad ved transskriptionen med titlen Check Points rummer en kortfattet politisk analyse af talens temaer af en NYT-kommentator, herunder muligheden for at klikke direkte hen til det relevante sted i videooptagelsen, ligesom en søgefunktion gør det muligt at søge på ord og vendinger brugt i talen og klikke hen til videooptagelsen. Nice.
Et referat af talen og dens baggrund ligger her; og debatten kører fx her. Og så kan man jo selv more sig ved at lede efter redaktionelt stof om ‘skandalen’ med republikaneren Joe Wilson der råbte “You lie” midt i Obamas tale.
Og så må jeg bare sige at selv om jeg ikke har en fetisch for taler (lidt underligt når man er retoriker, men altså, det er bare ikke lige mig), så kan jeg anbefale den her! Det er virkelig et smukt stykke arbejde. Derudover er det rasende interessant at følge dækningen omkring den foreslåede sundhedsreform, for hvis man går og tror at amerikansk og europæisk mentalitet er lidt det samme, bare med et par finjusteringer, er det her et område hvor forskellene i vores grundlæggende værdier og samfundsopfattelser træder skarpt frem. At et offentligt sundhedsvæsen skulle være socialistisk, ja, nærmest betonkommunistisk, er oprivende tanke for en dansk skabssocialdemokrat uanset partifarve. USA er virkelig et af de mest fremmedartede – og fantastiske – lande jeg nogensinde har rejst i. Den her debat er et vidunderligt eksempel.

1 comment
Kommentar feed for denne artikel
11. september 2009 at 15:07 pm
christine
Ja, man kan ikke andet end at blive vakt for Taler som kommunikationsform, når man ser én af dem blive holdt i en fuldmoden retorisk situation som den her. Den er ikke rituel eller pligtskyldig, men har en gedigen opgave at løse, perspektiver at ændre, holdninger at flytte, OG så holdes den her jo tydeligvis af en taler, der stoler på, at ord faktisk kan udrette den slags. Det sidste er ærefrygtindgydende, men vækker også bare ens umiddelbare interesse for retorik som et praktisk og kreativt håndværk. Man overvejer sammen med taleren how to do things with words.