Retorikprofessor Robert Ivie holdt i går, den 2. november 2010, en forelæsning om “Militarism, Democracy, and Barack Obama’s Rhetoric of Partnership” på Københavns Universitet. I sin tankevækkende forelæsning anvendte professor Ivie verbet “at trope” for den handling, det er at bruge sproget til at dreje eller sno den dominerende offentlige kultur i nye retninger.
Det fik mig til at tænke på en af mine yndlingsstriber med Steen og Stoffer:
Steens pointe rammer både Ivie’s innovative “verbing” af navneordet trope, og den aktivitet som “at trope” betegner. Det er ved at gøre sproget mærkeligt, forskelligt fra vores forudindtagede positioner at forandringen bliver mulig.
Stoffers pointe om, at det kan gøre sproget ufortsåeligt, er Ivie opmærksom på. I sin forelæsning understregede han, at det nye skal være velkendt, at forandring må tage udgangspunkt i publikums øjeblikkelige position. Ivies hovedeksempel var, hvordan Barack Obama anvender metaforen “partnerskab” om USA’s udenrigspolitik – her er potentielt tale om et radikalt brud med den eksisterende militaristiske politik – og politiske kultur. Obama gør imidlertid metaforen forståelig ved at sætte den ind i en kontekst af alment accepterede antagelser (koinoi topoi) som fx “mennesker er ikke fejlfrie”, “to kan løfte mere end en”, “hvis noget er en fordel, hvorfor så afvise det” og mere i den dur. Dermed gør Obama ideen om partnerskab mere genkendelig – og mindre radikal – samtidig med at potentialet for forandring bevares.
Og at der er behov for forandring blev mere end tydeligt, da Ivie til sidst i forelæsningen viste et par videoclip til illustration af i hvor høj grad militarismen gennemsyrer den amerikanske (populær)kultur. Tænk at George W. Bush faktisk findes som action figur – som G. I. George:


6 kommentarer
Kommentar feed for denne artikel
3. november 2010 at 9:52 am
christinei
Ja, ‘at trope’ var en meget fin måde at ‘verbe’ retorisk kritik på. Det understregede, at forskning også er en sproghandling og i Ivies eget tilfælde nærmest sproglig aktivisme: Retorisk kritik for fred.
3. november 2010 at 9:59 am
christinei
Men… troper han faktisk selv som kritiker – eller er det Obama, der troper, og Ivie, der ser ham trope, fortolker og bringer det videre?
3. november 2010 at 10:36 am
sjust
Mest det sidste, tror jeg. Ivie ‘verber’ i sin introduktion af ‘at trope’ og undersøger så, hvordan Obama troper. Men han var samtidig meget eksplicit i sit ønske om forandring. Jeg synes, at det var interessant, at der var hele to spørgsmål, der gik på, om forandring overhovedet er mulig. Selv sad jeg og tænkte på, om ikke Ivie kommer til at gøre ‘sin fjende’ (altså militarismen) større end den er ved at give den så meget opmærksomhed. Det er altid problemet: skal man afdække de dominerende diskurser med fare for at reproducere dem, eller skal man gå ud og lede efter de alternativer, der faktisk er, med fare for at underspille den dominerende diskurs’ dominans?
3. november 2010 at 10:38 am
sjust
Altså, det jeg ville sige var vist egentligt, at kritikken ville få større forandringspotentiale, hvis den selv tropede lidt mere…
Retorisk kritik for fred – her må da være potentiale for en “social movement”
3. november 2010 at 17:34 pm
christinei
Ivie erklærede jo i hvert fald, at han havde skiftet forskningsspørgsmålet “Hvordan taler vi os i krig?” (og hvordan er militarisme overhovedet foreneligt med en demokratisk selvforståelse) ud med det mere konstruktive “Hvordan taler vi os ud af krig?”, dvs. hvordan troper man den militaristiske retorik, der i praksis ER forenet med en demokratisk selvforståelse.
4. november 2010 at 10:17 am
Han alluderer til Duran Duran – hvad er han ude på? « Taletank
[...] men betjentens intention er simpelthen dunkel: er han useriøs? kynisk? eller er han aktivist? (troper han?!) Og kan hans vidneudsagn overhovedet gælde for alvor, når han gør sådan noget?! Foreløbig er [...]